23948sdkhjf

Fuld fart på Seat i Danmark

Seat-præsident James Muir citeres i danske medier for at ville lukke Seat, hvis en femårsplan fejler. Citatet er taget ud af en kontekst og er ikke et udtryk for holdningen i VW-gruppen, oplyser den danske importør.
Ligesom VW-gruppen har gjort i Seats hjemland Spanien har Skandinavisk Motor Co sat ekstra sejl ind for at markedsføre Seat i Danmark og skabe en position på markedet for kvalitetsbiler, hvor der også er en plads til et sporty og ungdommeligt mærke med fokus på design. En femårsplan skal øge mærkets fremvækst både i Danmark og på verdensplan, meddeler importøren.

- Krisen har været hård ved gruppens yngste og mest ukendte mærke, og Seat har stadig mange muligheder for at øge sin markedsandel. Det har været nødvendigt at lægge ekstra ressourcer i mærket, og vores investeringer er jo et tegn på, at vi gerne vil se Seat vokse og har tiltro til, at det kommer til at ske med de planer, der ligger for Seat, siger adm. direktør Kim S. Rasmussen, Skandinavisk Motor Co.

- Men mærket opnår ikke succes på under et år – og dette var netop James Muirs pointe i sin Europa League-tale, hvor han refererede til femårsplanen. Den indeholder udvidelse af produktprogrammet og bedre udnyttelse af produktionsfaciliteter i Spanien. Begge dele tydelige tegn på, at der ikke bliver slukket for Seat, tilføjer han.

Om cirka to år forventer VW-gruppen, at Seat giver sorte tal på bundlinjen.

Herhjemme er især modeller med Ecomotive-teknologien populære, og her vil der ske yderligere oprustning efterhånden, som der lanceres nye.

- Seat har introduceret to nye modeller samt forskellige nye motorer på det danske marked indtil videre i år, og der er to nye modeller mere på vej. De nye modeller er blevet taget rigtig godt imod, både af bilanmeldere og bilkøbere, og det skaber en optimisme i forhold til vores planer på det danske marked, hvor forhandlerne for alvor viser tillid til mærket, siger direktør Jesper Stoltenberg-Mathiesen, Seat.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078