23948sdkhjf

Nybilbranchen topper – brugtbilbranchen bunder

At købe ny bil bliver vurderet som nærmest problemfrit, modsat at købe brugt bil. I den årlige forbrugerundersøgelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen bliver nybilkøb således placeret som nummer 4 i top ti-listen over bedst placerede markeder i Danmark.

Brugtbilhandel indgår som nummer 45 ud af 50 blandt brancher i Danmark, som forbrugerne har størst tillid til. Pensionsselskaber, telefon-abonnementer og TV-pakker/kanaler har et dårligere image end brugtbilhandlerne. På grund af Finanskrisen rasler banker og forsikringsselskaber, ned af listen. Før Finanskrisen var både banker og forsikringsselskaber vindere, når det gjaldt forbrugertillid.

- Det er meget glædeligt for såvel bilimportører som nybilforhandlere, at det at købe en ny bil vurderes så højt hos forbrugerne, siger D.A.F.-direktør Jens Brendstrup.

Han pointerer, at organisationen arbejder på, at det skal blive endnu bedre og mere trygt at købe en bil hos et D.A.F.-medlem, blandt andet ved en forbedring af Ankenævn for Biler.

- Der er ingen tvivl om, at vores indsats for at informere om trygheden ved at handle hos D.A.F.’s medlemmer har givet forbrugerne større tillid. Tilliden hænger også sammen med de gældende normer for D.A.F.-kvalitet og obligatorisk værkstedskontrol fra Teknologisk Institut, siger Jens Brendstrup.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078