23948sdkhjf

Fordel ved eksport af brugte Mercedes-biler

Skat opererer stadig med de gamle listepriser ved værdifastsættelse af brugte Mercedes-Benz biler. Derfor kan det i øjeblikket betale sig at eksportere, ligesom det ikke er fordelagtigt at importere brugte Mercedes-biler, meddeler bilvurderings-hjemmesiden Bilpriser.dk

Sitet anbefaler bilejere, med lyst til at sælge, at benytte en online bilauktion, hvor bileksportørerne kan byde prisen mest muligt op.

Baggrunden for det, som Bilpriser.dk kalder et smuthul, er, at priserne på nye Mercedes-Benz personbiler per 1. januar i år blev sat ned med op til 22 procent. Nogle modeller faldt med 150.000 kroner. Når Skat stadig benytter gamle listepriser, kan det give en fortjeneste på over 30.000 kroner for eksport af eksempelvis en Mercedes-Benz C180, påviser Bilpriser.dk efter en henvendelse fra en privatmand i Sønderjylland, der er blevet fanget i en klemme. Han importerede i september 2009 en ni år gammel Mercedes-Benz C 180 sedan med 124.000 kilometer på tælleren. Den beregner SKAT en afgift på 97.516 kroner for, idet Skat mener, at den brugte Mercedes fra Tyskland er 164.900 kroner værd på gaden i Danmark efter den listepris, Skat har kørt med siden efteråret.

- Allerede på det tidspunkt var den listepris efter vores mening for høj. Det interessante er, at Skat stadig kører med den listepris, selv om priserne på de nye biler er sat ned. Derfor er det lige nu alt for dyrt at importere, men meget fordelagtigt at eksportere brugte Mercedes-biler. Efter vores mening burde den pågældende bil, på grund af indvirkningerne fra finanskrisen og importørens prisnedsættelse, være faldet til 125.200 kroner. I Tyskland har der været et prisfald på 35 procent på den bil under finanskrisen, og det burde få indvirkning på de danske priser. Sønderjyden burde derfor kun betale 57.876 kroner og ikke Skats 97.516 kroner - altså 39.700 kroner mindre - i afgift, forklarer chefanalytiker Niels Grøftehauge fra Bilpriser.dk.

Når man sælger en bil til eksport, får man en eksportgodtgørelse i form af den resterende afgift på bilen, dog fratrukket 15 procent eller mindst 7500 kroner. Så i dette tilfælde vil ejeren af en tilsvarende C 180 få 97.576 kroner minus 15 procent, altså 82.939 kroner tilbage fra Skat. Hvis prisen havde været 125.200 kroner, ville ejeren kun få 85 procent af de 57.876 kroner, altså 49.194 kroner tilbage fra Skat. Forskellen på 33.744 kroner kan ejeren putte lige ned i lommen.

Men man skal skynde sig, mener Nils Grøftehauge, for Skat lukker nok hullet på et eller andet tidspunkt. Skats listepris gælder foreløbig til udgangen af april.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126