23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Motorsport ved Århus Festuge

DM i Drift ved Nordeuropas største festival den 27.-29. august.

Scandinavian Drift garanterer masser af imponerende udskridninger, motorcykler, Quad og flotte biler ved Festugen i Århus på Pier 4 ved Molslinien og Strandbaren. Det sker den 27.-29. august alle dage kl. 10-18, og som noget ekstra køres der lørdag den 28. august kl. 20-23.





Fart, røg, fest og farver er nøgleordene for det spektakulære drift arrangement, hvor Scandinavian Drift for første gang gæster Århus Festuge. Der skal denne weekend kåres en vinder af 4. runde af DM i Drift.





I Drifting gælder det ikke kun om at komme først i mål. Udover kørernes driftevner, gives der også point for deres evne til at følge banens ideallinje, bilens udsving og hastighed, samt deres evne til at levere et godt show. I finalen køres der to og to, på drifting sprog kaldet twin pass. Her køres der aggressivt side om side i nervepirrende dueller, hvor der ofte kun er få centimeter imellem bilerne.





Fordi Drifting indeholder de bedste elementer fra alle motorsportsgrene, har løbene en helt særlig medrivende karakter og en underholdningsværdi, oplyser arrangørerne.





Der bliver rig mulighed for selv at være passager i en driftbil, da der er mulighed for passagerture.





Hertil kommer motorcykler med chauffører og passagerer hængende faretruende tæt på asfalten, et show med fem vovede kørere og passagerer, der tager det at køre motorcykel til et andet niveau.





Der vil også være opvisning og show med ATV/Quad og Supermotard som optakt.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.094