23948sdkhjf

Mercedes-Benz prisdump har ikke smittet af på brugtmarkedet

Kun minimale prisnedsættelser er fulgt i kølvandet, viser opgørelse fra Bilbasen.
Siden nytår har hr. og fru Jensen kunnet købe nye Mercedes-Benz biler til voldsomt nedsatte priser. Men det har endnu ikke haft den store afsmitning på brugtbil-markedet. Hverken hvad angår Mercedes-Benz’ egne biler eller konkurrerende mærker.

Landets største internet-handelssite for brugte biler, Bilbasen, kan i en opgørelse for Motor-magasinet påvise, at biler i Mercedes-Benz A-klassen kun er faldet i gennemsnit 8000 kroner, biler i B-klassen 12.000 kroner, C-klassen 22.000 kroner og E-klassen 20.000 kroner.

Fra nytår har nybilkøbere kunnet spare cirka 80.000 kroner på en ny A-klasse, 100.000 kroner på en ny B-klasse og 140.000-150.000 kroner på nye C- og E-klasse modeller herhjemme.

Der er lige nu godt 2700 brugte Mercedes-modeller til salg på Bilbasen. Det er en lille stigning på 150 i forhold til primo december 2009. Siden nytår er der rettet priser ned på 470 Mercedes modeller. De er primært rettet i starten af året.

- Overordnet må jeg sige, at tallene egentlig er lidt overraskende, idet brugtbilerne ikke er faldet så meget, som man normalt kan forvente. Det er heller ikke sket for de typiske konkurrenter Volvo, Audi og BMW – her er der ikke rettet priser i større eller mindre grad end normalt. Priserne på bilerne i luksus-segmentet er i forvejen meget pressede. I de enkelte model-klasser er Volvo, Mercedes, Audi og BMW faldet mellem 30.000 og 60.000 siden efteråret 2009, så bilforhandlerne har altså sat prisen for disse biler markant ned i forvejen, siger Kenneth Andersen, adm. direktør hos Bilbasen.

Han kan dog se en mindre fremgang i antallet af søgninger, idet Mercedes i julemåneden var det sjette mest søgte bilmærke på Bilbasen, mens det i januar – efter prisnedsættelsen – var det fjerde mest søgte bilmærke. Nyheden om Mercedes-Benz’ prisdump var blandt de fem mest læste nyheder i januar på Bilbasen og relaterede medier.

DBFU: Til at overskue

Fra brugtbilforhandlernes organisation DBFU siger forretningsfører Jakob Thornvig, at man ikke har drøftet prisnedsættelsen, som han betegner som voldsom.

- Det hænder fra tid til anden, at et mærke sætter sine biler kraftigt ned, og det har selvfølgelig betydning for varelageret hos nogle af vores medlemmer. Men konsekvenserne er til at overskue, når det kun drejer sig om et enkelt mærke som her - langt værre er det, når ny lovgivning rammer bredt, siger Jakob Thornvig.

Han tilføjer, at en del af DBFUs medlemsvirksomheder aftager frikørte taxaer, men ikke systematisk og udelukkende.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08