23948sdkhjf

210.000 flere biler med vinterdæk

Dækbranchen har gennemført en dæktælling i uge 4, som viser fremgang.
Den netop afsluttede landsdækkende dæktælling på 2696 biler viser, at 68 procent af de danske personbiler kører på vinterdæk i år. Det er ti procentpoint flere end for fire år siden (2006), hvor gennemsnittet nåede 58 procent. Det svarer til, at 210.000 flere biler er monteret med vinterdæk i år, hvilket er med til at øge sikkerheden på de danske veje..

- Der er ligesom i de tidligere år forskel på, hvor stor en andel af bilerne, der kører på vinterdæk i de enkelte byer. Charlottenlund og Hundige ligger lavest med henholdsvis 52 og 57 procent, mens der i Silkeborg er optalt 76 procent af bilerne med vinterdæk. Det er typisk i de bakkede områder, at andelen er størst. Der er også en tendens til, at erhvervsbilerne er godt forsynet med vinterdæk, hvorimod de mindre biler (herunder indkøbsbilerne) stadigvæk mangler vinterdæk, oplyser Torben Skovgaard fra Dækbranchens Fællesråd.

Savner bestemmelse

- Der er fortsat stor efterspørgsel på vinterdæk, så det er ved at gå op for mange bilister, at vinterdæk har en klart bedre trækkraft, når man skal op ad bakke og ikke mindst bedre bremseegenskaber i sne og is, tilføjer han.

- I en vinter som denne kunne man godt have brug for den samme bestemmelse, der gælder i Sverige og Norge, og som lyder: Når vejret tilsiger det, skal der være vinterdæk på bilen – det gælder jo allerede for danske bilister, der tager på vinterferie i Sverige og Norge, udtaler Torben Skovgaard.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063