23948sdkhjf

Bilzonen annoncer i Børsen og Nordjyske Medier

Den ene af Danmarks tre førende bilportaler, BilZonen, indleder nu et samarbejde med Dagbladet Børsen og Nordjyske Medier A/S. Det nye samarbejde resulterer i, at annoncer for brugte biler vises såvel på BilZonens eget site bilzonen.dk og på Nordjyske og Børsens to respektive hjemmesider, nordjyskebiler.dk og pleasure.dk, dagbladet Børsens livsstils-hjemmeside.

- Dermed når en annonce på BilZonen pludselig ud til et større publikum, og for annoncer for dyrere biler endvidere til en langt mere præcis kundegruppe, forklarer BilZonens administrerende direktør, Frank Espersen.

Bilzonen er JP/Politiken, Berlingske Media og TV2’s fælles bilportal. Samarbejdet med Børsen og Nordjyske Medier A/S er en styrkelse af de allerede eksisterende samarbejder mellem BilZonen og for eksempel Jubii, FDM, QXL samt BT og Ekstra Bladet.

- Samarbejdet med BilZonen er interessant for os netop fordi, pleasure.dk’s livstilsindhold og målgruppen, vi henvender os til, er et godt match med den eksklusive del af BilZonens bilunivers, forklarer Anders Ovesen, der er salgschef hos Børsen digitale medier.

Kommerciel direktør i Nordjyske Medier A/S, Jens Bundgaard Poulsen forklarer om bevæggrunden for samarbejdet, at de lokale blade lægger vægt på det tætte samarbejde med bilforhandlerne i regionen.

- Vi indgår derfor samarbejdet med BilZonen for at optime online-mulighederne for vores lokale forhandlere på nordjyskebiler. dk siger Bundgaard Poulsen.

Udvider med artikler

BilZonens kerneområde er annoncering af brugte biler til salg, men sitet har i 2009 udvidet med endnu et område, nemlig at bringe egentlige artikler om biler.

- Som det online-medie, vi er, bringer vi naturligvis nyheder om biler. Men det vi for alvor profilerer os på er de gennemarbejdede prøvekørsler af nye biler plus egentlige læseartikler om biler og biloplevelser – altså præcis den type journalistik, vi er vant til at møde i de trykte magasiner.

- Vi understøtter samarbejdet med vores partnere ved også at tilbyde at levere artikler af denne type til medier, der ønsker at supplere eget bilstof, eller som ikke selv har en bilredaktion, pointerer Frank Espersen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094