23948sdkhjf

14 procent flere trafikuheld

Den kolde vinter kastede ikke bare masser af sne af sig, men også 14 procent flere trafikuheld sammenlignet med sidste år. Det kunne have været meget værre, vurderer bileksperter.
Tre måneder med sne, frost og is satte sit præg på trafikuheldene i år. Godt nok var der færre dræbte i trafikken i løbet af vinteren i 2010. Men paradoksalt nok steg antallet af trafikuheld i første kvartal i år samtidig 14 procent.

Det viser tal fra Forsikring & Pension, som har sammenlignet antallet af trafikuheld i årets tre første måneder i 2009 og 2010. De fleste uheld i år har dog været buler i bilerne, oplyser Forsikring & Pension.

Kunne være blevet meget værre

Men situationen kunne sandsynligvis have været endnu værre, hvis ikke markant flere danske bilejere, allerede tilbage i december og i begyndelsen af januar, havde valgt at kime dækforhandlerne ned for at få sat vinterdæk på bilerne.

Det forklarer en af dækimportørerne, Continental Dæk Danmark A/S.

- Forhandlerne over hele landet oplevede et veritabelt stormløb mod vores vinterdækreserver, og samlet steg salget med cirka 50 procent. Det betyder, at 68 procent af bilejerne kørte med vinterdæk, hvilket er godt 10 procentpoint flere end for få år siden. Vinterdækkene hjælper bilerne med at styre og bremse klart bedre i tyk sne. Uden vinterdæk havde vi haft mange flere trafikuheld, hvor både biler og personer ville være kommet til skade, siger adm. direktør hos Continental Dæk Danmark A/S, Georg Nielsen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11