23948sdkhjf

Effektivt printkoncept til Citroën-forhandlere

Citroëns 57 forhandlere landet over er i gang med at bruge et nyt system fra den japanske printerspecialist OKI, der har udviklet et in-house print-koncept, så forhandlerne hurtigt kan printe salgs- og marketingmateriale i lige så høj kvalitet som et trykkeri. Gennem fastlagte skabeloner fra centralt hold kan de enkelte forhandlere tilpasse og printe deres egne skilte og materialer i butikken – i overensstemmelse med Citroëns udtryk og grafiske design.

- Hurtig reaktionsevne til at justere salgs- og marketingtiltag er et væsentligt konkurrenceparameter. Vores forhandlerne kender deres kunder og er derfor de bedste til at være opmærksomme på nye krav. Samtidig har de indsigten i, hvad lokale konkurrenter foretager sig, siger reklamechef Jesper Kristoffersen, Citroën Danmark.

Det nye system giver på én gang mulighed for at ensrette og opnå stordriftsfordele samt reagere individuelt og hurtigt. Forhandlernes eget overblik minimerer desuden spild og sparer ressourcer.

Printerserien C800 kan printe en lang række formater på specielt fremstillet materiale som eksempelvis store bannere, vejrbestandige medier og transparente rudeklistermærker til salgsbiler, samt på visitkort og labels.

- Systemet er utroligt brugervenligt, og den store fleksibilitet og egen-bestemmelse motiverer forhandlerne til at tænke i markedsføring. Det kommer naturligt til dem at vurdere, hvordan netop de kan markedsføre sig og skabe mersalg overfor deres lokale kunder, siger Jesper Kristoffersen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063