23948sdkhjf

Testere på karrosseriværkstedet

Bilelektronik, karrosseridele og kemi var emnerne på SKAD’s efterårsmøder.
Debatlysten var stor, da Sammenslutningen af Køretøjsbyggere og Autooprettere i Danmark (SKAD) afholdt tre efterårsmøder for medlemmerne i København den 15. november (Håndværkets Hus), i Kolding 16. november (Scandic) og i Randers 17. november (Scandic).

Motor-magasinet deltog på mødet i København, og efter flæskesteg og æblekage i stueetagen var spørgelysten efterfølgende stor og kritisk blandt medlemmerne på øverste sal i Håndværkets Hus.

SKAD-direktør Thomas Krebs orienterede om, hvad der er sket i foreningen, siden han tiltrådte for et års tid siden.

Eksempelvis har SKAD fået en ny mc-gren siden maj, som i dag tæller 12 medlemmer, heraf kom tre nye til i den forgangne weekend, hvor SKAD udstillede på Custom Show i Bella Centret.

- Vi er blevet meget mere synlige, SKAD får flere henvendelser fra privatforbrugere, og vi er fortsat den eneste brancheforening på Facebook med i dag 53 venner, sagde Thomas Krebs og bebudede flere karrosseri-kurser via hans tyske kontakter, som "man ellers kommer til at vente mange år på i Danmark".

- Hvem skal reparere bilerne om fem år – mærkeværkstederne afviser i stor stil fremmede mærker, så det skal I gøre via den rette tekniske indsigt, mente han.

Nicher

Første indlægsholder var Rolf Mandrup fra firmaet Diginor i Allerød, som orienterede om, hvordan man løser problemer med OBD/kodning på et karrosseriværksted.

- Med over 80 styreenheder i eksempelvis en BMW er elektronikken i moderne biler i dag en stor udfordring. Testeren fortæller blot det, som bilen meddeler – det er op til jer at tolke disse oplysninger, påpegede Rolf Mandrup og leverede en række eksempler med problem-biler.

- Vi gør en dyd ud af ikke at tale ned til folk. Det drejer sig om at få bilen til at køre, og det har vi succes med, sagde han og fortsatte:

- Mit råd er, at I har en bredde-tester, og at I finder jer et nicheområde.

- Der er ikke råd til at investere en halv million kroner om året i testere. Men det handler om uddannelse og om for jer at satse på nicher eller enkeltmærker. Hvis I ikke investerer i viden, vil I ikke overleve, advarede Thomas Krebs.

Dele og kemi

Henry Rask fra Klokkerholm Karosseridele fortalte om karrosseridels-specifikationerne, kvalitetsmærkning af dele samt graduering af produkter, og det førte hurtigt til en længere debat om selskabets A1 dele. Fast ligger det dog, at Klokkerholm gerne vil have besked direkte fra værkstederne om reklamation.

Dette indlæg foregik kun i København og Randers, mens det i Kolding var erstattet med et indlæg ved SKAD-medlem og VBG-direktør Per Mikkelsen, som fortalte om lovmæssige forhold for byggere.

Aftenen blev sluttet af med et indlæg af Leif Schmidt fra Förch A/S i Silkeborg om, hvordan man håndterer kemi på værkstedet, og hvordan man sparer penge ved at vælge rigtige og færre produkter.

- Det handler om at have så få og simple kemiprodukter på værkstedet som muligt. Der er ingen grund til at have 50 slags, når man kan klare sig med fem. Vi arbejder på at reducere værkstedets kemi-sortiment og dermed omkostningerne, fastslog han.

De tre møder tiltrak samlet 70 medlemmer.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125