Sælger flere biler på smartere måde
Hos Henrik Wessel AS - Peugeot på Amager steg bilsalget med cirka 60 procent i 2014. På trods af dette, er ressourcerne i afdelingerne ikke udvidet.
- Vi har i 2014 haft rigtig travlt, da vi har haft kæmpe succes med især vores easy-leasing. Vi har solgt mange flere biler, men vi har stadig kunne følge med i administrationsafdelingen, selv om vi kun er to ansatte. Det skyldes helt klart, at vores arbejde er blevet meget nemmere, efter at vi er begyndt at bruge AutoDesktop og har fået det integreret til Dracar+, siger Lena Mortensen, der er økonomichef hos Henrik Wessel AS.
Vejen frem
En udmelding som Gert Hansen, der er adm. direktør hos CDK Global Danmark, som står bag Dracar+, er glad for. Hos CDK Global er man nemlig ikke i tvivl om, at netop integrationen med AutoDesktop er vejen frem for bilforhandlerne.
- For os er der ingen tvivl om, at der ligger et meget stort potentiale for effektivisering i salgsafdelingen i den tætte integration mellem Dracar+ og AutoDesktop. Det er også årsagen til, at CDK Global investerer kraftigt i at udvikle samarbejdet med Biltorvet A/S, der udvikler AutoDesktop, siger han.
Meget mere struktur
Hos Henrik Wessel AS er man helt bevidste om, at netop integrationen mellem de to it-programmer er helt central i forhold til, at det har kunnet lade sig gøre at håndtere så mange biler - og stadig følge med i administrationsafdelingen.
- Der er kommet langt mere struktur på, nu hvor vores sælgere afleverer alle sager i AutoDesktop. I dag ved vi, at når vi får sagen, så er det den rigtige bil, de rigtige tal og de korrekte kundedata, som følger med. Der er kommet meget mere styr og struktur på det, siger Lena Mortensen.
Halvvejs i mål
Oplevelsen med at have fuld integration mellem AutoDesktop og Dracar+ er altså rigtig god, oplyses det. Lena Mortensen er da også meget begejstret for det udbytte, administrationsafdelingen har fået af dette, men hun mener samtidig også, at der er endnu flere fordele, som man først vil udnytte, når man er endnu bedre til at bruge AutoDesktop.
- Når vi kommer dertil, så vil vi i AutoDesktop have det fulde overblik over hele salgsprocessen, og det vil være en stor fordel, siger hun.