23948sdkhjf

AutoPartner kårer månedens værksted

Egedal Biler i Smørum blev for anden gang kåret som månedens værksted i december 2014.
Der er tilfredshed hos Egedal Biler i Smørum i Nordsjælland, der med en gennemsnitskarakter på 4,9 blev valgt til månedens AutoPartner-værksted.

- Vi er meget glade for den opbakning vi får fra vores kunder og de fine tilbagemeldinger vi får når de har været på vores værksted. Vi lægger stor vægt på kvalitet af vores håndværk og service her på værkstedet og vi er glade for samarbejdet med AutoPartner, der netop sætter kvalitet i højsædet. Derfor er vi meget glade for at blive Månedens AutoPartner igen, da det netop viser, at vores kunder er tilfredse med det arbejde vi udfører, og den behandling de får hos os, siger Bo Pedersen, den ene af to indehavere af Egedal Biler.

Den anden indehaver, Kim Larsen, er også glad for kåringen:

- Vi ved, at det er en tillidssag at køre sin bil på værksted. Derfor er vi løbende på efteruddannelse, så vi kan reparere de helt nye biler. Det betyder meget for os at vores kunder er tilfredse når de tager herfra, og vi er selvfølgelig meget glade for det fine resultat, siger han.

Det er anden gang, Egedal biler udnævnes til månedens værksted. AutoPartner kårer hver måned et værksted som "Månedens AutoPartner" i forbindelse med AutoPartner kvalitetstjek, hvor højeste karakter er 5. AutoPartner kvalitetstjek er et internt tjek, hvor værkstedernes kunder, via www.autopartner.dk, udfylder et spørgeskema om bl.a. kvaliteten af det udførte arbejde på værkstedet, vejledning og service i forbindelse med reparationer eller udført service.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078