23948sdkhjf

FDM blåstempler Codans skadesreparation i Polen

Hvis det kan give lavere forsikringspræmier, er det ok at flytte skadesarbejdet ud af Danmark, mener FDM, der siger god for Codans valgte værksted i Poznan.
Hvis de danske bilister vælger at bruge Codans tilbud om at få økonomiske fordele ved reparation af den skadede bil i Polen, så er det helt i orden med bilisternes forening og forbrugerorganisation FDM. Herfra siger afdelingschef for juridisk og teknisk afdeling, Per Alkestrup, at sund og velfungerende konkurrence er til gavn for hele samfundet og er med til at sikre fornuftige priser for forbrugerne.

- Hvis det på sigt kan være med til at sikre lavere forsikringspræmier for bilisterne, når visse typer af skadesarbejdet udføres i udlandet, er det vanskeligt at se, hvorfor man ikke skal bruge denne mulighed, når konkurrencen vel og mærke ikke går ud over kvalitet og sikkerhed. Det er i forvejen dyrt nok at være bilist i Danmark, siger Per Alkestrup om det brandvarme debatemne netop nu i autobranchen og på Christiansborg.

Tre FDM-krav

FDM lægger tre væsentlige kriterier til grund for sit synspunkt, der skal være opfyldt, når det kommer til skadesreparationer: Kvalitet, valgfrihed af værksted samt pris og konkurrence.

- Når bilisten får brug for en skadesreparation, skal han være sikker på, at reparationen sker i overensstemmelse med producentens forskrifter, og at bilen i alle henseender efter reparationen, også sikkerhedsmæssigt, er mindst lige så god som før skaden opstod, siger Per Alkestrup og fortsætter:

- Samtidig skal han være sikker på, at eventuelle garantier ikke mistes. Da Europæisk Autoskadecenter i Poznan er Eurogarant-certificeret, er det sikret, at bilerne genopbygges i overensstemmelse med producenternes forskrifter, og at værkstedet har det nødvendige udstyr, ligesom der er tale om veluddannede medarbejdere. Når hertil kommer, at der anvendes originale reservedele, ser vi ingen grund til bekymring for kvaliteten af det udførte arbejde.

Per Alkestrup påpeger, at Eurogarnt-certificeringen er udbredt uden for Danmark og vinder løbende udbredelse i Danmark, hvor FDM auditerer for SKAD. Codans benyttede værksted i Polen har således danske ophavsmænd og er under kvalitetskontrol af FDM.

Valgfrihed et must

FDM lægger vægt på, at bilisten har et frit valg af værksted uanset om valget står mellem et mærkeværksted eller et frit værksted i Danmark eller et dansk eller et udenlandsk værksted.

- Det væsentligste er, at det altid skal være bilisten, som vælger. Da Codan netop åbner for, at bilisten selv kan vælge sit værksted, og ikke tvinger nogen til Polen, men derimod giver en gulerod til dem, som vælger det polske værksted, har vi ikke betænkeligheder, hvad det angår, siger FDM-chefen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11