23948sdkhjf

Flere hunderedetusinde mangler vinterdæk

Dækimportørforeningens dæktælling i uge 4 viser, at der er rigtig mange danskere, der ikke har monteret vinterdæk, og det skader mobiliteten, lyder det.
Er der en sammenhæng, når årets første opgørelse af personbiler på henholdsvis vinterdæk og sommerdæk viser, at omkring 660 af de talte 4.500 personbiler kørte på sommerdæk, lyder det spørgende fra dækbranchen, der mener svaret er ja. Her er de ikke i tvivl om, at det har en negativ indflydelse på vejgreb, og det derfor også spiller ind på fremkommeligheden på de danske veje, når asfalten er snedækket eller glat.

- På trods af en meget mild vinter har den absolutte hovedpart af de danske personvognsbilister sikret køretøjet, sig selv og deres medtrafikanter med de rigtige dæk til årstiden. Det er meget positivt, at 85 procent af de kontrollerede biler var på vinterdæk i uge 4, men efter vores overbevisning er der stadig for mange der tager chancen på sommerdæk og det skader mobiliteten, siger Kenneth Saust, formand i Dækimportørforeningen.

Stabilt antal

Udregningen ud fra stikprøven betyder, at ud af den samlede personbilsvognpark, der ved årsskiftet bestod af 2.318.314, ville det svare til, at i omegnen af 340.000 personbiler stadig kører på sommerdæk om vinteren. Andelen har således ligget stabilt de seneste tre år med kun et enkelt procentpoint i udsving den ene eller anden vej, og det er absolut positivt, at så mange ad frivillighedens vej, sørger for at skifte dæktype til årstiderne, lyder det.

Trods af den store frivillige andel, så er det stadig målsætningen for dækbranchen at få indført en lovgivning på området.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078