23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce

Magnussen slutter blandt de langsomste i sidste træning

I lørdagens afsluttende træning kunne McLaren-racerne igen ikke følge med Formel 1-konkurrenterne.
Annonce

Heller ikke i den sidste træning op til søndagens Formel 1-grandprix i Australien imponerede Kevin Magnussen i sin McLaren-racer.

Danskeren sluttede som nummer 16 i træningen, der er den sidste test, inden der senere lørdag køres kvalifikation i Melbourne.

Annonce

Kevin Magnussen var dog en anelse hurtigere end holdkammeraten Jenson Button, der endte træningen som nummer 17 - en enkelt placering efter danskeren.

På den positive side fik både Magnussen og Button kørt en god portion omgange i deres biler, som har voldt McLaren store vanskeligheder i optakten til Formel 1-sæsonen.

Annonce

Igen viste Mercedes-teamet, at der nok er noget om snakken, når Lewis Hamilton og Nico Rosberg er udråbt som favoritter i sæsonpremieren.

Den forsvarende verdensmester Lewis Hamilton satte den bedste tid under træningen, mens Mercedes-makker Nico Rosberg endte som nummer tre.

Annonce

Sebastian Vettel, der i vinterpausen er skiftet til Ferrari, maste sig ind imellem de to på andenpladsen.

De respektive Formel 1-teams bruger normalt træningerne til at afprøve forskellige ting, så det er vanskeligt at konkludere noget om det indbyrdes styrkeforhold udelukkende ud fra træningerne.

Annonce

Kevin Magnussen og resten af Formel 1-feltet kører kvalifikation lørdag morgen klokken syv dansk tid. Her kæmper kørerne om pole position i søndagens grandprix.

/ritzau/

Annonce
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.047|instance-web04