23948sdkhjf

Magnussen satte ottende-bedste tid i Formel 1-test

Danskeren var lørdag tilbage i McLaren-raceren. Det blev en god første test og en meget kort anden test.
Den danske racerkører Kevin Magnussen fejrede lørdag en slags comeback i Formel 1 hos McLaren-Honda.

Den 22-årige danske racerkører satte femtebedste tid i lørdagens første test, da han for første gang var med ved testkørslerne i Barcelona.

Kevin Magnussen nåede at køre 38 omgange, og han kørte hurtigere, end briten Jenson Button formåede at gøre torsdag og fredag for det britiske team.

Brasilianeren Felipe Massa (Williams) satte hurtigste tid om formiddagen, men blev overgået af verdensmester Lewis Hamilton i lørdagens anden test.

Til gengæld nåede danskeren kun en enkelt omgang i lørdagens anden test, før hans McLaren-Honda fik problemer. Bilen tabte olie, og det britiske team meddelte, at holdet ikke ville komme på banen mere lørdag.

Det betød også, at Kevin Magnussen sluttede dagen som ottende-bedst.

Det problem kunne imidlertid ikke ændre på, at Kevin Magnussen havde haft en fin oplevelse i Formel 1-verdenen.

- Dejligt at være tilbage i bilen. McLaren-Hondaen føles glimrende. Der er meget mere i vente fra den. Tak for al støtten i dag, gutter, skriver han således på Twitter.

Kevin Magnussen blev kaldt ind, fordi McLaren-Hondas spanske stjernekører, Fernando Alonso, søndag kørte galt i Barcelona.

Testen er sidste afpudsning før sæsonens første grandprix, der bliver kørt den 15. marts i Melbourne i Australien.

Her ventes Fernando Alonso at være klar til at gøre Jenson Button følgeskab for McLaren-Honda.

Alonso skubbede efter sidste sæson Kevin Magnussen ud af McLaren's Formel 1-bil, da spanieren kom til holdet fra Ferrari.

/ritzau/
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.1