Koreanske Samsung og spanske Seat har underskrevet en aftale om udvikling af teknologiske løsninger, som skal sikre komplette opkoblingsmuligheder i alle Seats modeller.
Resultatet af aftalen vil i løbet af de kommende måneder kunne ses med lanceringen af et nyt Seat-modelprogram, der er forsynet med udstyr, som sikrer, at kunden altid er opkoblet. Efter planen vil de nye teknologiske features lidt efter lidt også blive anvendt i Seats øvrige modeller.