Efter seks år i Nic. Christiansen Gruppen er det nu slut for Mads Iversen.
Den hidtidige adm. direktør for Terminalen har afsluttet sine sidste opgaver i koncernen i forbindelse med den kommende fusion mellem Terminalen og Autohuset Vestergaard.
At Mads Iversen skulle forlade direktørposten, har været kendt siden august, hvor Nic. Christiansen Gruppen meldte ud, at den tidligere Semler-profil Nils Rodh skulle overtage som fælles CEO for Terminalen og Autohuset Vestergaard, mens Mads Iversen i en overgangsperiode skulle fortsætte med centrale driftsopgaver.