Autobranchens største digitale virksomheder øger samlet set indtjeningen, men bag fremgangen er branchen splittet. Nogle aktører høster gevinsterne af skalering og effektivisering, mens andre fortsat investerer i teknologi, kunstig intelligens og international vækst.
For tredje år i træk hæver de digitale aktører sammenlagt bruttofortjenesten med et trecifret millionbeløb. En fremgang der fortsætter ned på bundlinjen, der øges samlet set med knap 104 mio. kr., svarende til 38 pct. Det er tredje år i træk de digitale virksomheder i autobranchen forbedrer indtjeningen. Den positive udvikling ses også på antallet af røde af tal, der går fra fire til tre. De resterende tre selskaber med underskud formår samtidig at reducere det negative resultat.