Kun fire store aktører dominerer nu markedet for nye biler fra Volkswagen Gruppen i Jylland. Og med Autocentralens salg af VW/Skoda-afdelingen i Skive til AGN er mulighederne for yderligere opkøb ved at være udtømt. Det vurderer Michael Axelsen Ustrup, adm. direktør hos AGN.
- Det jyske marked består groft sagt af fire klynger med Autocentralen, som de største efterfulgt af Next Mobility, Uggerhøj og os. Dertil kommer selvfølgelig Semler selv, der sidder på de største byer, forklarer han.