Organisationerne bag Ankenævn for biler har enstemmigt valgt Thomas Møller Sørensen, direktør for DI Bilbranchen, som ny formand for Ankenævn for biler. Det skriver Ankenævnet i en pressemeddelelse.
Det sker i forlængelse af, at den tidligere formand, Erik S. Rasmussen, fratræden sin stilling som direktør for Dansk Bilbrancheråd ved udgangen af september og dermed også udtræder af Ankenævn for biler. Forretningsudvalget besluttede, at Thomas Møller Sørensen overtager posten med det samme.