I mange år var det en af Carglass' vigtigste salgsargumenter, at teknikeren kom ud til kunden og reparerede eller udskiftede bilruden på arbejdspladsen eller hjemme i indkørslen.
Men udviklingen i moderne bilruder satte gradvist en stopper for den model, som Motor-magasinet tidligere har beskrevet.
Kameraer, sensorer og avancerede førerassistentsystemer betød nemlig, at stadig flere biler efter et rudeskift skulle gennem en statisk kalibrering, som kun kunne udføres under kontrollerede forhold på et værksted.