Autobranchens handels- og industriorganisation, AUTIG, måtte ved årets generalforsamling i Aarhus justere planerne for sammensætningen af bestyrelsen, efter at den oprindelige kandidat til en ledig post ikke længere er en del af autobranchen.
Anders Voldsgaard Clausen fra FTZ var udset til at afløse Sven Kristensen i bestyrelsen, men da den tidligere salgsdirektør i maj fratrådte sin stilling hos landets største autogrossist, valgte AUTIG ikke at finde en ny kandidat i sidste øjeblik.