Direktøren for Volkswagen Danmark, Thomas Bruun, ser et afgørende skifte i markedet for elbiler. Det hilser han velkommen, men minder samtidig om, at hvis transportsektoren som helhed skal lykkes – både politisk og kommercielt – kræver det, at den brede befolkning bakker op.
- Demokratiseringen af elbilen er en benhård nødvendighed, og politikerne skal prioritere afgiftsfritagelsen på elbiler under 425.000 kroner. Hvis den nuværende afgiftsfritagelse ikke forlænges eller erstattes af en langsigtet model, risikerer vi at bremse den omstilling, vi alle siger, vi ønsker, siger han.