GreenMobilitys delebiler bør være en del af løsningen på linje med togbusser, når DSB's togdrift rammes af problemer.
Det mener selskabets administrerende direktør, Kasper Gjedsted.
Han vil derfor kontakte togselskabet med henblik på at være en del af den fremtidige beredskabsløsning.
- Vi kan trods alt stille med 1800 biler med kort varsel, siger direktøren til Ritzau.