Nyvognssalget er tilbage til adressen på Industrivej 34 i Lemvig, hvor der tidligere har været nyvognssalg og service af Citroen. Nu skal der sælges nye biler fra det koreanske mærke KGM, der tidligere hed SsangYong.
- Vi glæder os til at komme i gang med KGM og til igen at kunne tilbyde nyvogne fra adressen. Det er et vigtigt skridt for os og for udviklingen af forretningen, siger direktør Jesper Nørgaard Christensen. Han oplyser, at salget starter officielt i maj, men kunne den forgange weekend præsentere bilerne med en preopening i forbindelse med Forårsmessen i Lemvig.