Det fynske autoværksted Cipe:Care, der har specialiseret sig i franske biler og driver afdelinger i Odense, Svendborg og Nyborg, leverer fortsat overskud - men indtjeningen er markant lavere end året før.
I regnskabsåret 2024/25 lander bundlinjen på 178.518 kroner mod 987.000 kroner året før.
Bruttofortjenesten er imidlertid steget til 14,4 mio. kroner, men fremgangen er blevet ædt op af højere personaleomkostninger, der i regnskabsåret løb op i 14,2 mio. kroner.