Volkswagen-koncernen har som den første bilproducent opnået en undtagelse fra EU’s ekstra straftold på elbiler produceret i Kina. Det gælder den Kina-byggede Cupra Tavascan, som dermed bliver den første model, der godkendes under EU’s nye minimumsprisordning.
Det skriver Automotive News.
EU-Kommissionen har accepteret en ansøgning fra Volkswagen-koncernens afdeling i Kina om at sælge den kompakte el-SUV Cupra Tavascan til en fastsat minimumsimportpris. Samtidig har VW forpligtet sig til en importkvote og til at investere betydeligt i batteri- og elbilsrelaterede projekter i EU.