Der er mørkt på store dele af Zeekrs fabrik i Ningbo i Kina, selvom produktionen kører på fuld kraft.
På fabrikken er der hverken noget, der hedder syge- eller feriedage, og medarbejderne kan arbejde døgnet rundt, hele året. Så længe der er strøm, er de tilfredse.
Zeekrs såkaldte “dark factory” syd for Shanghai drives med minimal menneskelig indblanding. I stedet udgøres bilproduktionen af mere end 800 robotter, der simultant svejser, lakerer og monterer med millimeterpræcision – og årligt producerer godt 300.000 elbiler.