Der bliver markant bedre muligheder for at lade bilen op, mens man ordner indkøb eller tager en spisepause. I løbet af 2026 bliver der nemlig etableret en lang række lynladere i otte store danske shoppingcentre, så hurtig opladning bliver en naturlig del af indkøbsturen.
De nye lynladere bliver placeret i Aalborg Storcenter, City2, Herning Centret, Kolding Storcenter, Nørrebro Bycenter, Randers Storcenter, SlotsArkaderne og VestsjællandsCentret. Det sker som led i en aftale mellem Danske Shoppingcentre (DSC) og energi- og telekoncernen Norlys.