Wismo Group gik ind 2025 i stiv modvind. Priserne på bilerne var ikke konkurrencedygtige. Stellantis leverede ikke de biler, som den danske importør og forhandlerne havde brug for. Og Wismo Groups markedsandele raslede ned.
Men henover sommeren skete der noget. Dialogen med Stellantis blev mere konstruktiv og Wismo Group mødte en større lydhørhed. Resultatet blev, at den danske importør og Stellantis nåede frem til nogle konkurrencedygtige priser på de vigtigste elbiler, som passer godt til det danske marked.