Efter introduktionen af det kinesiske elbilmærke Omoda sidste år er den Kolding-baserede importør Nic. Christiansen Gruppen nu klar med søster-mærket Jaecoo, der får dansk premiere med den fuldelektriske SUV J5 EV.
Jaecoo J5 EV placerer sig i det kompakte SUV-segment og får en startpris på 209.000 kr., hvilket gør den billigere end flere af de etablerede konkurrenter i klassen.