Et nyt dæklager skulle sikre ro på kapaciteten i ti år.
Men halvandet år senere var lageret fyldt.
- Jeg havde først regnet med at lageret var fyldt op om fem til ti år. Så det er vildt, at udviklingen har været så eksplosiv, siger Dirk Larsen, direktør i Ove B. Dirksen.
Ove B. Dirksen, værksted og forhandler af VW, Skoda og Audi i Skanderborg, byggede i maj måned 2024 et 400 kvm. stort dæklager med plads til 1200 sæt hjul. Det var i stedet for ti containere, hvor 700 sæt hjul før stod opbevaret.