Forhandlerkæmpen Ejner Hessel mistede forhandlingen af Ford i begyndelsen af 2025, efter Nic. Christiansen Gruppen havde overtaget importen og efterfølgende gennemførte en omfattende oprydning af forhandlernetværket, som altså også ramte Ejner Hessel.
Det betyder samtidig at den 35-årige salgschef for Ford personbiler hos Ejner Hessel, Civ Rønde har valgt at tage en karrierepause. Hun har gennem årene markeret sig som en tydelig og respekteret leder i en ellers traditionelt mandsdomineret branche.