DET VÆLTER I i øjeblikket ind med kinesiske plugin-hybrider på det europæiske marked. De er især populære i de lande, hvor elbilerne endnu ikke har fået fodfæste, og hvor bilkøberne ikke nyder samme økonomiske incitament som i Danmark.
SAMTIDIG HAR EU indført straftold på kinesiske elbiler – men ikke på plugin-hybrider og biler med range extender. Dermed kører en stor del af de kinesiske bilproducenter uhindret uden om den toldmur, EU ellers har forsøgt at rejse. Resultatet er et markant hul i den europæiske defensiv.