Et dansk lydimperium runder i dag 100 år. Den 17. november 1925 begyndte Peter Bang og Svend Olufsen at eksperimentere med radioer på herregården Quistrup ved Struer. Siden da har ikoniske B&O sat dansk design og lydteknologi på verdenskortet.
Jubilæet rundes af med manér med fest i aften i hjembyen Struer, samt med lancering af kampagnen Songs of a Century, specialudgaven highend-højttaleren BeoLab 90 Titan Edition og kollektionen The Centennial Collection, som genfortolker klassiske produkter i nye materialer og farver.