Forhandlere kan ride med på eksport-boom af fossilbiler
Mens import af brugte biler har løftet bundlinjen hos mange forhandlere, vinder eksporten nu også frem som en mulig indtjeningskilde, lyder det fra brancheforeninger, der samtidig understreger, at det næppe bliver et guldæg
Import af brugtvogne har i flere år været med til at sikre en bedre bundlinje hos mange af landets forhandlere, som har oplevet et pres fra blandt andet lavere avancer på nyvognssalg, renter og priskrig.
Et forretningsområde, som også har taget fart, er eksport af brugte biler, efterhånden som den danske bilpark elektrificeres, og der opstår en større efterspørgsel på fossile biler syd for grænsen.