FTZ, som er den største aktør på det danske eftermarked, oplevede en organisk vækst på 1 procent i tredje kvartal, men den samlede omsætning faldt 2 procent til 931 mio. SEK, bl.a. påvirket af svækkede valutakurser. Det viser den svenske moderkoncerns kvartalsrapport for perioden januar til september 2025.
FTZs indtjening er fortsat faldende – men optimismen er intakt
Efter et år præget af stigende konkurrence og et markant pres på marginerne, begynder der at tegne sig en mere afdæmpet optimisme i MEKO-koncernens danske forretning.