Hvorfor fik vi ikke en lov om obligatorisk brug af vinterdæk og i en tidsafgrænset periode?
Dette spørgsmål og flere andre har jeg fået en del gange i den senere tid.
Som bekendt har især vi fra Dækbranchens side arbejdet længe, ja faktisk i mere end et årti, på at få indført et obligatorisk krav om brug af vinterdæk i vinterføre – og har ligeledes argumenteret for en periodeafgrænsning, som ville gøre det tydeligt for alle, hvornår sommerdækkene skulle i hi. Desværre kom vi ikke i mål med det, men trods alt fik vi da noget der ligner.