Jysk forhandler i strid med momsregler: Indehaver er "rystet"
Ifølge eksperter kan konsulentfirmaet E-autos i Skive handle i strid med momsreglerne, når de importerer biler fra Tyskland på vegne af danske kunder til tysk momssats. Indehaver Allan Jensen understreger, at han ikke havde "den fjerneste mistanke" om, at det kunne være problematisk.
Hos E-Autos i Skive kan kunder, der drømmer om en Mercedes-Benz, finde den til en fordelagtig pris.
Konsulentfirmaet blev grundlagt i 2023 af Allan Jensen som søsterselskab til Skive Bilhus ApS, og de tilbyder hjælp til private, der ønsker at importere elbil fra Tyskland.
Som kunde skal du blot foretage en bankoverførsel til den tyske bilforhandler – resten tager E-Autos sig af.