Efter DR Kontants afsløring af Autotorvets forretningsmodel, hvor Lindholm Biler også har været involveret, har Autobranchen Danmark valgt at ekskludere begge virksomheder. Dansk Bilforhandlerunion (DBFU) har endnu ikke besluttet, om Lindholm Biler skal følge samme skæbne.
Udsendelsen afslørede blandt andet, at den nordjyske bilforhandler Autotorvet.dk solgte biler, de selv ejede, som om det var formidlingssalg mellem to private. Samtidig fremgik det, at Lindholm Biler leverede biler til forretningen.