Stellantis træder nu på bremsen i elbilkapløbet.
Bilproducenten, der bl.a. står bag mærker som Citroën, Peugeot, Opel og Fiat, har netop meddelt, at de opgiver deres mål om kun at sælge batterielektriske køretøjer i Europa inden 2030.
Det skete på den tyske IAA-biludstilling i München, hvor Stellantis’ Europa-chef, Jean-Philippe Imparato, samtidig sagde, at EU’s målsætning om, at alle nye biler og varevogne skal have nuludledning af CO2 i 2035, ikke længere er opnåelig for bilproducenter.