23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Europæiske bilklubber kræver bakbremse som standard i nye biler

FDM og ADAC opfordrer bilfabrikanterne til at udstyre alle nye biler med automatisk bakbremse som standard. Ifølge organisationerne kan teknologien spare milliarder i skader.

Alt for mange ulykker sker, når bilister bakker – både på parkeringspladser, hvor biler støder sammen, og i de mere alvorlige tilfælde, hvor fodgængere eller cyklister rammes. Derfor vil FDM og den store tyske søsterklub ADAC have bilfabrikanterne til at tage ansvar og udstyre alle nye biler med automatisk bakbremse, ligesom biler i dag har forudrettet nødbremse aktiveret lynhurtigt af sensorer ved forhindringer. Argumentet er, at teknologien kan redde liv og spare milliarder i materielle skader.

Vi mener, at bilfabrikanterne bør gøre bakbremse til standardudstyr i alle nye biler, og på sigt bør det også gøres lovpligtigt Søren W. Rasmussen, bilteknisk redaktør, FDM

- Vi mener, at bilfabrikanterne bør gøre bakbremse til standardudstyr i alle nye biler, og på sigt bør det også gøres lovpligtigt, siger Søren W. Rasmussen, bilteknisk redaktør hos FDM.

I Tyskland vurderes omkostningerne fra bakulykker til at løbe op i 33,5 milliarder kroner årligt, og en undersøgelse fra det store tyske forsikringsselskab Allianz viser, at hver fjerde personpåkørsel sker, når en bil bakker. Ofte rammes ældre fodgængere, som er særligt sårbare.

- Teknologien findes allerede i mange biler, men desværre ikke i alle – og i nogle tilfælde kun som dyrt ekstraudstyr. Det er ærgerligt, når vi ved, at bakbremser kan forhindre alvorlige ulykker, siger Søren W. Rasmussen.

Tesla Y dårligst

En ny test fra FDM og de øvrige europæiske bilklubber viser, at syv ud af ti biler kunne bremse for de fleste forhindringer under bakning, mens fire klarede alle situationer. Bedst i testen var bl.a. BMW X3, VW Tiguan og Volvo EX30, hvor bakbremse er standard i alle udgaver. Dårligst var den tidligere storsælgende Tesla Model Y, der blev testet før faceliftet.

- Det er positivt, at teknologien virker og bliver bedre. På den baggrund anbefaler vi, at forbrugerne fokuserer på dette sikkerhedudstyr, når de næste gang skal vælge ny bil, siger Søren W. Rasmussen.

Seks stjerner i top - tre i bunden 

FDM og tyske testede 10 bilers nødbremse bagud - også kaldet bakbremse. Kun fire fik topkarakter med seks stjerner ud af seks:

  • 6 stjerner: (100% opbremsning): BMW X3, Ford Puma, VW Tiguan, Volvo EX30
  • 5 stjerner: Hyundai Ioniq 5 N Line (98 %) Mercedes-Benz E-klasse (90 %)
  • 4 stjerner: Skoda Enyaq (88 % - testet før facelift)
  • 3 stjerner: BYD Seal (52 %), Renault 5 (49 %) Tesla Model Y (41 % - testet før facelift)

Kilde: FDM/ADAC

BREAKING
{{ article.headline }}
0.058