Nummerkapløbet i forbindelse med navngivningen af kommende elbiler fra tyske Volkswagen ophører. Et nyt navngivningskoncept skal gøre det nemmere for kunderne at orientere sig mellem de fuldelektriske modeller. Det skriver Volkswagen i en pressemeddelelse.
Det betyder, at de velkendte navne for modeller med forbrændingsmotor overføres til familien af fuldelektriske ID.-modeller. Den første model, der lanceres, bliver ID. Polo, der hidtil var været kendt som konceptbilen ID. 2all. Den ventes lanceret til næste år.