Tiden, hvor faglig udvikling krævede tilmelding, kursusdage og powerpoints, er forbi. Med lanceringen af den nye AI-assistent Speakto vil e-læringsvirksomheden Learnto ændre den måde, vi tænker læring og kompetenceløft på – fra planlagte kursusforløb til øjeblikkelig sparring i praksis.
Speakto er skabt til det moderne arbejdsliv, hvor behovet for ny viden ofte opstår midt i en kundesamtale, en reklamationssag eller et salgsmøde. I stedet for at google løsninger eller afvente næste kursus, kan man spørge Speakto – og få et svar med det samme.