23948sdkhjf

Fleksibel forsikringsløsning via app ruller ud til hele bilbranchen

Et nyt samarbejde mellem RentLog/mSystems og Tryg Forsikring gør det muligt for bilforhandlere og udlejere at tilbyde digital selvrisikoforsikring direkte via RentLog-appen.

RentLog/mSystems har indgået et samarbejde med Tryg Forsikring, der gør det muligt for bilforhandlere og biludlejningsselskaber at tilbyde selvrisikoforsikringer via RentLog app’en som en løsning, der er let tilgængelig, lover de to partnere i en pressemeddelelse.

Løsningen er tilgængelig for alle forhandlere og udlejere, uanset om de har en eksisterende samarbejdsrelation med Tryg eller ej, og giver dem mulighed for at tilbyde selvrisikoforsikring til deres kunder.

- Vi er stolte af at kunne tilbyde denne fuldt integrerede løsning direkte gennem RentLog app’en. Med dette samarbejde gør vi det muligt for vores brugere at formidle selvrisikoforsikring, der overholder de regulatoriske krav i en løsning, der giver fleksibilitet og sikkerhed for både udlejer og lejer, fortæller Nicolai Anegaard, Operations Manager hos RentLog og tilføjer:

- Dette samarbejde markerer endnu et skridt i vores mission om fortsat at levere en brugervenlig biludlejningsløsning til branchen.

Efter indgået aftale med Tryg vil RentLogs brugere således fremover kunne tilbyde selvrisikoforsikringer til lejebiler gennem appen til konkurrencedygtige priser.

Blandt de første bilforhandlere på løsningen er Autohuset Vestergaard, P. Christensen og Frimann Biler, oplyser RentLog.

Efter ønske i bilbranchen

Bettina Plougmann, Senior Director for Partner Auto i Tryg, fortæller, at forsikringsselskabet har oplevet en stigende interesse og fået flere henvendelser fra samarbejdspartnere i bilbranchen, der har et ønske om, at Tryg kan hjælpe dem med en selvrisikoforsikring til deres udlejningsbiler.

- Her vil jeg gerne fremhæve tre ting, vi har vægtet særligt højt i processen. Først og fremmest har det været vigtigt at finde en enkel, let og forståelig forsikringsløsning, som giver mening i en travl hverdag. Hernæst en løsning, der er digitalt understøttes i kendte systemer som udlejeren allerede anvender til hverdag. Endelig at løsningen er tilgængelig for alle kunder i RentLog universet, der ønsker at tilgå konceptet uanset, hvor udlejeren har sine udlejningsbiler forsikret, siger Bettina Plougmann.

Brugervenlighed for øje

RentLog/mSystems leverer en fuldt digitaliseret løsning til flådestyring med brugervenlige værktøjer, baseret på mange års erfaring fra bilbranchens eftermarked. Målet er at give kunderne en effektiv og compliant arbejdsoplevelse.

I det nye samarbejde med Tryg forbliver arbejdsgangen stort set uændret, så bilforhandlere kan integrere forsikringsformidling uden at skulle ændre deres eksisterende processer. Løsningen er udviklet med den samme brugervenlighed og fleksibilitet, understreger RentLog/mSystems.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063