En specialkomité i Tesla har godkendt en kæmpe aktiepakke til den omstridte CEO Elon Musk, der i forvejen er den største aktionær i selskabet med en aktieandel på cirka 13 procent.
Det skriver nyhedsbureauet Reuters mandag.
Pakken indebærer, at Elon Musk tildeles 96 millioner aktier til en værdi af omkring 29 milliarder dollar - svarende til omkring 187 milliarder kroner.