Der bliver ikke tale om en prisbombe, som den Tesla smed fredag den 13. januar 2023. Men Tesla kan med en markant billigere udgave af Tesla Y godt udløse en ny bølge af prisjusteringer i bilbranchen. Men det vil kræve, at Tesla kan presse prisen på en billig model Y ned omkring 250.000 kr.. Det mener brancheanalytiker og indehaver af rådgivningsvirksomheden Autoinc., René Tønder. Han understreger samtidig, at Tesla er i en helt anden situation nu, end det var tilfældet i 2023. Den amerikanske elbilproducent har nemlig fået et hav af konkurrenter siden og Tesla Y er trods et facelift ved at være en ældre model.
Analytiker: Billig-Tesla kan udløse pris-bølge
En billigere udgave af Tesla Y er på vej. Men vil den kunne redde salget for Tesla? Og kan den presse konkurrenterne ned i pris? Brancheanalytiker René Tønder giver sit bud.