Volkswagen har cementeret sin førerposition på det danske personbilmarked i 2025 og leverer den højeste markedsandel, noget bilmærke har haft i over to årtier.
Det skriver Dagbladet Børsen.
Importøren Semler Gruppen har i første halvdel af året øget salget af Volkswagen-biler med 80 pct. sammenlignet med samme periode sidste år. Det svarer til 14.855 solgte personbiler – med modeller som ID.3, ID.4, T-Roc og ID. Buzz blandt de mest efterspurgte. Især elbilerne nyder stor medvind i et marked, hvor elbiler står for næsten to tredjedele af alle nye personbiler.