23948sdkhjf

Toyota og Waymo vil give os alle selvkørende biler

Partnerskabet skal tilbyde global autonom og sikker kørsel, uanset fysiske begrænsninger eller manglende adgang til transport.

To af verdens største aktører inden for mobilitet og teknologi – Toyota og Waymo – har indgået et strategisk samarbejde, der skal bringe selvkørende teknologier et skridt nærmere hverdagens veje. Med et fælles mål om at højne trafiksikkerheden, og gøre mobilitet mere tilgængelig og tryg, forenes Toyotas mangeårige ekspertise i bilproduktion med Waymos avancerede løsninger inden for autonom kørsel.

Toyota er verdens største bilproducent og har i årevis udviklet intelligente sikkerhedssystemer, blandt andet med sin Toyota Safety Sense-pakke, som er standard i alle Toyotas modeller i Danmark. Waymo, der tidligere var kendt som Google Self-Driving Car Project, er på sin side en pioner inden for autonom mobilitet og står bag den førerløse taxitjeneste Waymo One, der allerede kører i flere amerikanske storbyer som Phoenix, San Francisco og Los Angeles.

Partnerskabet mellem de to virksomheder er et markant skridt mod at integrere autonom teknologi i biler, som almindelige forbrugere allerede kender og har tillid til. Ifølge Toyota skal alliancen bidrage til at virkeliggøre visionen om et samfund helt uden trafikulykker – og give mobilitet til alle, uanset fysiske begrænsninger eller adgang til transport.

Autonom hverdagskørsel

Mens mange stadig forbinder selvkørende biler med futuristiske visioner, findes teknologien allerede på vejene i dag. Tesla har eksempelvis i flere år udrullet deres Autopilot og Full Self-Driving funktioner, der tilbyder varierende grader af automatisk kørsel – om end under opsyn fra føreren. Waymo tager det et skridt videre: Deres biler kører helt uden mennesker bag rattet og har allerede gennemført millioner af kilometer i almindelig bytrafik.

Waymos egne data viser, at deres selvkørende biler er indblandet i 81 procent færre ulykker med personskade end konventionelle biler. Det er tal, der har fanget Toyotas interesse.

- Vi deler et fælles mål og vision med Waymo om at fremme sikkerheden gennem selvkørende teknologier, og vi er overbeviste om, at dette samarbejde kan bidrage til, at flere mennesker i verden får gavn af det, udtaler Hiroki Nakajima, vicekoncernchef i Toyota Motor Corporation.

Tekedra Mawakana, assisterende administrerende direktør i Waymo, ser frem til det nye partnerskab:
- Waymos mission er at blive verdens mest betroede chauffør. Det kræver globale partnere som Toyota, der deler vores målsætning om at forbedre trafiksikkerheden og udbrede mobilitet, siger Tekedra Mawakana.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078